Jeg er udødelig. Det er ved at være den femte gang, jeg skal igennem det praktikræs her. Fra orlov til problemer med misbrug til tvivl på mine egne evner og på, om journalistikken overhovedet er det, jeg vil. Jeg havde overvejet at skrive min egen journalistiske nekrolog. Det kommer jeg ikke til, for jeg er stadig i gang. Jeg har stadig lyst. Jeg ved, at jeg stadig kan. I stedet for at skrive om mit eget punktum vil jeg skrive om mit eget kolon. Hvem Rune Stenger Jacobsen er.

​

Jeg er dannet af nysgerrighed. Det skriver de fleste sikkert, men jeg vil nu mene, at jeg har det ekstra. Jeg lever af, hvad der sker omkring mig. Det kan være en fidus, jeg selv har studset over, og som får mig til at researche derhjemme. Det er, hvad jeg lytter til om morgenen, når jeg lytter til diverse nyhedspodcasts som det første. Det er samtaler med mine veninder efter et par glas orangevin, som ender ud med, at vi sidder og studser over diverse samfundsmæssige problemstillinger eller blot ender ud i gossip. Jeg skal nok give et par eksempler.

 

 

Chemsexmiljøet er noget, jeg har haft tæt inde på kroppen selv, og det undrer mig, at der ikke bliver snakket mere om emnet. Unge queermænd mødes hver nat for at have sex i flere timer i streg og tage alverdens stoffer. Hvad forårsager det? Er det ensomhed? Er det lyst? Hvad er det, der mangler? Hvordan kan det være, at der ikke bliver snakket mere om det? I nyhedspodcastene lytter jeg hver morgen til nyheder om Trump, der igen har set sig sur på transkønnede og LGBTQ+-personer. Hvilken effekt har Trumps tanker og udtalelser på det danske miljø? Er der en stigende frygt blandt queerpersoner, er det noget, vi kan se de danske politikere tage til sig? Sidst, men ikke mindst: Hvad fanden sker der lige for Henrik Sass Larsen? Den samtale startede vi efter den fjerde flaske orangevin.

 

 

Jeg er dog mere end bare skøn om alt og intet. Jeg er dannet af samfundet, hvad der rører sig. Jeg ser det som min demokratiske pligt at følge med i nutidens journalistiske udgivelser, korte som lange. Jeg er drevet af at indtage viden og formidle videre. Jeg er interesseret i mennesker og samfundet. Jeg er interesseret i at videregive de små historier, som til sidst kan sige noget om det større. At gå fra mikro til makro.

 

 

Vi lever i en fuldkommen sindssyg tid på mange forskellige måder. Jeg håber på at kunne bidrage til journalistikken, så vi kan få sat flere ansigter og flere jeg’er i nyhedsspalterne. Mere identifikation, mere gennemsigtighed. Så læserne igen kan spejle sig selv i vores skøre verden.

​

​

​

​